Roadtrip USA 2012 - Lørdag d. 19-05
Springville
I december 2011 så vi en rigtig flot geocoin på Groundspeaks forum. Møntens ene side forestillede Rainbow Bridge National Monument i Utah, mens den anden side var dedikeret til den ældste cache i Utah: Potters Pond. Vi kontaktede møntens designer Blue Rajah og spurgte, om det var muligt at købe et eksemplar af mønten. Vi fik et positivt svar og aftalte handlen. Samtidig med dette var vi i gang med at planlægge vores USA-tur, og da ruten gik igennem Utah var det oplagt at aflægge Potters Pond et besøg. Eneste problem var, at cachen stort set aldrig bliver fundet i maj måned. Vi fik den ide at spørge Blue Rajah (hvis civile navn er Dick) til råds. Hans svar var ikke specielt opløftende. Normalt er vejen ind til Potters Pond lukket af en bom indtil allersidst i maj, men Dick lovede at forhøre sig hos myndighederne om planerne for at åbne grusvejen i år.

Da vi nærmede os vores afrejsetidspunkt fra Danmark var vi atter i kontakt med Dick, og han kunne fortælle, at bommen ville blive åbnet før vores ankomst. Til gengæld var han meget i tvivl om, om vejen ville være farbar for en tohjulstrukket bil. Han kom nu med et tilbud, som var meget svært at afslå. Hvis vi ankom på en dag, hvor han havde tid, ville han gerne køre os op til cachen i sin truck. Det tilbud kunne vi naturligvis ikke sige nej til. Tænk at få lov til at finde en af de kun tre endnu aktive cacher udlagt i august 2000, og til at tilbringe dagen sammen med en lokal geocacher.

Vi aftalte, at Dick skulle hente os på vores hotel kl. 11 i dag, og indtil da fordrev vi tiden med at finde Letterboxe og challenge cacher i nærheden af hotellet. Vi gjorde bl.a. holdt ved en Letterbox, som lå i en forhave. Inden vi nåede hen til cachen, kom husets ejer hen til os og sagde, at vi måtte være Ulf og Poul-Erik. Cachen viste sig nemlig at tilhøre Dick, som stod i indkørslen og var ved at gøre bilen klar til turen til Potters Pond. Vi var på det tidspunkt kun klar over hvad hans reviewer navn var (Blue Rajah). Nu fandt vi så ud af, at hans geocachernavn er firennice, og at han også er Earthcache godkenderen geoawareusa2.

Klokken blev 11, og vi mødtes ved motellet, og den lange køretur mod Potters Pond begyndte. Dick viste sig at være en meget venlig mand, der havde masser at fortælle undervejs på turen, og han sørgede for at lave nogle stop ved udsigtspunkter, virtuelle cacher og Earthcacher. Ved en af Earthcacherne fortalte han, at han havde været her på stedet som nybegynder og havde ledt efter en fysisk boks.  Al begyndelse er svært - og i dag er han reviewer, moderator på forum og Earthcache godkender.
Kort før trailet til Potters Pond skulle vi passere en bro, der løb vand over - se video. Det havde vores lille udlejningsbil bestemt ikke overlevet!

Vi parkerede trucken, fyldte lidt vand i rygsækkene og begav os op ad bjergskråningen. Vandreturen til cachen var ikke specielt lang, men ganske varieret. Den førte forbi en masse døde træer (som var gået til pga. et billeangreb for nogle år siden). Vi skulle også passere et vandløb. Valget stod mellem at få meget våde fødder eller at balancere over en træstamme. Vi gjorde det sidste. På denne årstid ligger der normalt sne på vejen endnu, men nu var der helt frit for sne. Der havde været besøg i cachen den 13. maj, og de havde gået i sne. De sidste dages regn og varme havde heldigvis smeltet det, og i dag var det varmt og solrigt - hvor heldig kan man være? Kl. 14:44 nåede vi frem til Potters Pond cachen. Vi havde medbragt vores Utah geocoin, så den kunne blive fotograferet (og logget ind og ud af cachen). Det var en fantastisk følelse at have fundet cachen, der startede eventyret i Utah, og samtidigt fået et fund fra udlægningsmåneden august 2000. Der er kun 3 tilbage i verden fra den måned.

På vej til Pottes Pond var vi med til at placere en cache i højderne med firennice. Cachen, som fik navnet '9800 feet of mountain with DK_Titan', blev publiceret samme aften.

Vi tog en anden rute på vej tilbage til hotellet. Dicks oprindelige ruteforslag var det ikke muligt at tage, da en del af vejen igennem bjergene endnu var lukket af sne. Den alternative rute, som blev valgt, førte os igennem frodige dale, øde-golde ørkener og op igennem bjerge. Også på tilbagevejen gjorde vi en hel del stop ved udsigtspunkter, Earthcacher og virtuelle cacher samt en halvgammel Letterbox, som for øvrigt for nogle år siden var Dicks fund nr. 1000. En del af ruten førte os igennem et kulminedistrikt, og det var tydeligt ud fra de cacher, vi besøgte. Et af de sidste stop var en virtuel cache med det besynderlige navn: "Lighthouse in the Desert". Det er et mindested om Island og deres ankomst til Amerika.
En fantastisk oplevelsesdag var nu ved at være slut, og det var en fornøjelse af have Dick som lokal tour guide. Det gav os indblik i en masse ting (både om geocaching og andre emner), som vi næppe ellers ville have hørt om. Se mere om dagens tur på Dicks hjemmeside.