Roadtrip USA 2012 - Onsdag d. 16-05
Tonopah
Sikke en dag. Færdiggørelse af E.T. trailet, jubilæum i Navadas første cache og en First Finder.

Vi startede ud med E.T., og efter nogle timer var tælleren på 19999. Vi tog derefter en tur tilbage ad de lange grusveje for at fejre 20000 jubilæum i Nevadas første geocache (XKD-380), som er fra december 2000. Den originale logbog er endnu i, men det ser ud til, at de første sider er væk / i løsblade. Vores valg af jubilæumscache gav en ekstra tur på 54 km ad støvede grusveje, men det var bestemt turen værd. XKD-380 er placeret i et rigtig flot område.

Næste pause fra E.T. var en flot vandretur op i bjergene, og vi fik en FTF 11 dage efter, at cachen var publiceret.

Igen i dag oplevede vi en lille "dust devil" (hvirvelvind), der lukkede bildøren med et brag og sandblæste Poul-Erik, der var udenfor.

Vores generelle oplevelse var, at E.T. trailet kræver masser af vedligeholdelse. Vi erstattede 35 beholdere/logbøger med nye og fandt et utal af cacher, der var blæst 1 - 8 meter væk væk fra stenbunken. Et par dage mere og de ville være blæst helt væk. Det er forståeligt at de to cacheejere beder om, at finderne hjælper til med vedligeholdelsen, for det ville være en uoverkommelig opgave for to mand. Mange af cacherne havde tyggemærker fra dyr - især køer, og mange af beholderen var klar til udskiftning. Rigtigt mange steder var stenbunkerne ikke helt samlet, eller direkte spredt, hvilket nok skyldes en kombination af geocachere, der har for travlt, køer der vader igennem bunkerne, blæsten og de små hvirvelvinde.

Cacherne var som forventet ensformige, men det var sjovt at finde mange på en time, en dag, eller hvad vi lige gik efter. Kun at finde powercacher ville blive for monotont, men heldigvis var der masser af muligheder for afbræk de 4 dage, vi var ved E.T. trailet og de to geoart-serier.

Naturen, den golde ørken, bjerglandskabet og det faktum, at der var ca. 160 miles (258 km) mellem tankstationerne (vi så skilte med 150 og 163 miles), manglen på mobildækning, radio- og tv-signaler og den sære ørkenby Rachel var en helt speciel oplevelse. Ørkenen satte også sit præg i form af tørre, sprukne læber, udtørrede slimhinder og næseblod af og til.