Roadtrip USA 2012 - Mandag d. 14-05
Alamo - Rachel
Vi flyttede motel fra Alamo til Rachel. Vi havde kørt denne strækning dagen før, men havde sprunget et par interessante cacher over. Disse fik vores besøg på dagens tur. Det drejede sig bl.a. om en cache fra 11. september 2001 og en ved Area 51 Black Mailbox. Denne postkasse er berømt blandt UFO entusiaster. Mange har nemlig troet, at det var postkassen til den tophemmelige militærbase Area 51, og det er efter sigende sket mange gange, at nysgerrige har kigget postkassens indhold igennem i håb om at finde afslørende informationer (om UFOer og aliens). Imidlertid tilhører postkassen en lokal rancher, som blev så træt af at få kigget sin post igennem, at han installerede en ny, sludsikker postkasse. Den nye postkasse er hvid, men den omtales stadig som The Black Mailbox. Grusvejen ved siden af hedder faktisk Mailbox Road, og kører man ind ad den, møder man på et tidspunkt vejen til militærbasen. Når man cacher her i området, skal man naturligvis holde helt ud i siden - på den anden side af den hvide stribe, og det var vi rigtig gode til i går. Men i dag, hvor vi bare kørte forbi "150 miles" skiltet og havde tid til at filme, glemte vi at holde helt ud i siden, hvilket medførte et langt dyt fra en "lokal" - ups (dette kan faktisk høres på den uredigerede video).
Dagens hovedmål var 2 x geoart. Først en UFO og derefter HEAD ALIEN. Ved UFO-figuren var vi overraskede over, at der visse steder var meget tydelige spor efter geocachere i den golde ørkenjord og i den spartanske vegetation. Nogle steder kunne vi blot følge geostier fra cache til cache. Dette område bruges af flyvevåbnet til træningsflyvninger, og hele 10 gange hørte vi fly bryde igennem lydmuren (sonic booms). Flere gange kom vi på et større eftersøgningsarbejde, for cacherne havde det med at blæse væk. I HEAD ALIEN var det tydeligt, at "dovne" geocachere var ligeglade med, at det ikke er tilladt at køre rundt i ørkenen udenfor vejene, for der var meget tydelige hjulspor hele vejen rundt til alle 51 cacher!!

Det var heldigvis ikke overdrevet varmt i dag, hvilket delvist skyldes, at der var en del vind til at svale, samt at der efter frokost kom lidt skyer. Selvom cacherne i sig selv ikke er noget særligt, så er det en speciel oplevelse at gå rundt ude midt i ørkenen og tegne/lave geoark. Små ørkendyr så vi mange af, især gekkoer og en lignende art, fugle, kaniner og jordegern.

Ude ved den allerførste geoart-cache var vi glade for, at vi ikke var første hold efter at en ko var kommet forbi - se billede. Et andet sted var der brugt tørrede kokasser som sløring - og for at forhindre cachen i at flyve væk. Det havde været mere oplagt at bruge sten til det formål, men dem var der ikke mange af i dette område.
Efter vores traveture i ørkenen tog vi til Rachel for at indsnuse den specielle stemning på Little A'Le'Inn og i byen - et meget specielt sted! Vi fandt også lidt cacher i byen, blandt andet en traditionel, multi, mystery, Wherigo, Letterbox og en Earthcache, så vi kunne logge en challenge (6 ikoner på en dag indenfor 100 miles).

I Little A'Le'Inn købte vi to souvenirs - Nevada nummerplader (ET HWY og AREA 51). Da vi indlogerede os fandt vi i øvrigt ud af, at vi havde fået værelse 5-1 - meget passende!!! Værelset viste sig i øvrigt at være en halv skurvogn, men selv om her virkede primitivt og spartansk, var det nu bedre end vores værelse i Alamo!

Man skulle lige vænne sig til omgangstonen i Little A'Le'Inn. Personalet og de lokale tog nemlig pis på kunderne i butikken/restauranten/baren. Da Ulf bad om to kopper kaffe, blev han mødt med et lettere forarget svar: "Kaffe nu??? - jamen kl. er jo ved at være 6 (18)". Da vi senere på aftenen bestilte "Alien Burgers" til aftensmad, og Poul-Erik bad om en serviet, var svaret: "Servietter??? Her tørrer vi hænderne i bukserne!".

Lige uden for Little A'Le'Inn står der i øvrigt en tidskapsel, som er en gave fra producenterne af filmen Independence Day. Den må først åbnes i år 2050.