Roadtrip USA 2012 - Fredag d. 25-05
Boise
Vi vågnede op til lyden af regnvejr og en vejrudsigt der lovede regn i dag og i morgen. Det regnede hele vejen ud til parkeringspladsen i nærheden af nederste del af flyveren. Vi ville gerne tage flyveren over to dage, så vi fortsatte lidt længere, og drejede ind ad en grusvej, der førte ind i landskabet mod midten og/eller spidsen af flyveren. Efter kort tid kom der et kryds, hvor den farbare vej gik i forkert retning, og de to andre knap så farbare veje gik mod henholdsvis midten og mod spidsen. De to mulige veje var blevet til fedtet mudder af nattens regn. Der var 3,5 km i fugl at gå derfra og endnu længere til spidsen. Vi kørte tilbage til parkeringspladsen, der var ca. 1 km fra bagendens ild. Vi blev enige om, at det ville blive for stort et projekt at finde alle 200 cacher til fods over 2 dage, da vi ville komme til at gå den samme strækning 2 gange, hvilket var mange km. Vi besluttede os for kun at tage multierne og tog derfor kun lidt vand med af hensyn til vægten + frokost og en pose slik.

Hvem skulle have troet at vi i ørkenen/prærien skulle starte ud i lange bukser og regntøj og med en lav temperatur!?

Vi fik begyndt med at indsamle oplysninger til den ene stribe multier, hvilket gik fint. Koordinatet på stenen var efterhånden så afbleget, at vi skulle vende stenen på en bestemt måde for at kunne læse det. Oplysningerne blev indsamlet hurtigt, og vi fik derfor blod på tanden, og besluttede os for at begynde på de traditionelle. Det begyndte at klare op, og solen kom frem, men det blev aldrig rigtigt varmt, hvilket var perfekt. Det gik også fint med at finde skattene. Der var stukket et hvidt rør ned i jorden, og cachen (petling) ned i røret. Vi besluttede os derfor alligevel for at prøve at finde alle cacherne på to dage. Vi ville se, hvor langt over midten vi kunne komme for derved at minimere gåturen uden fund næste dag. Det var tydeligt, at der var blevet kørt på ATV'er ved multierne og også andre steder, men imellem de traditionelle og letterboxene var der tydelige spor efter 4WD køretøjer. Det passede os fint, for det var lettere at gå i sporene end tværs over prærien/ørkenen. Det tydeliggjorde desuden også de mange (og vi mener helt utroligt mange) grævlingehuller (badger holes) der var. Vi faldt dog stadigvæk i mange af hullerne. Et par steder skulle vi forcere pigtråd, og så er det jo en fordel ikke at være stor, så vi kunne kravle (mave os) under! Der var mange fugle, der skældte ud på en del af strækningen, og de havde det med at hakke hul i beholderne og flytte dem. Vi var glade for at et hold havde genplaceret 20 cacher den 19. maj, men også dem havde fuglene hakket i, og flyttet væk fra deres hvide rør. De beholdere, der ikke kunne sidde i røret, dækkede vi til med sten eller gravede lidt ned i jorden, med låget stikkende op lige ved siden af det hvide rør. De får forhåbentligt lov til at blive der. Det var især på strækningen 111 -> 72 og videre over i 1 -> 19, at de sure fugle var over hovedet på os. Køer gik der også på prærien, men de var nu meget fredelige.
4WD køretøjernes GPS'er må være meget præcise, for vi så flere eksempler på at rørene var kørt over. Det blev til en god dag i åbne vidder. Heldigvis var det ikke varmt, så vores ½ liter vand pr. mand var tilstrækkeligt i de 10 timer, vi gik på prærien/ørkenen. Vi fandt 153 cacher (141 traditionelle og 12 letterboxe) og fik indsamlet oplysninger til 22 multier, men multicacherne måtte vente til næste dag. Det gik over al forventning, så vi havde kun efterlandt 10 traditionelle, 22 multier og 15 wherigo's til næste dag, og disse cacher lå vel at mærke tættest på parkeringspladsen.

Det er utroligt flot tegnet geoart, og det er meget elegant som udlæggerne har fået en ældre cache indarbejdet i vingen, så den ikke ligger og forstyrrer tegningen. Den var dog lige ved at blive en DNF, men lige inden vi gave op efter 25 minutters søgen, dukkede den op under et klippestykke. En rigtig flot detalje er, at både de angivne og faktiske koordinater for multier, wherigos og letterboxe passer ind i figuren. Det er så lidt synd at der efterfølgende er smidt cacher midt i flyet, men dem ignorerer vi, så billedet ikke bliver ødelagt. Vi gik i alt 34,8 km på 10 timer, så tempoet var højt hele tiden, men det var også nødvendigt for at kunne klare turen til fods frem for i et køretøj. Alle de mange huller, må have været hård kost for køretøjerne.

Vi havde ikke taget solcreme på, da det regnede og var overskyet og det kun skulle være en lille tur efter multierne. Det gik jo ikke som forventet (heldigvis), men vi var godt ristede i hovederne da vi kom tilbage til bilen.