Roadtrip USA 2011 - Mandag d. 16-05
Boulder City - Williams
I dag var hvile- og køredag. Vi skulle forlade det varme klima i Boulder City og køre til det mere kølige ved porten til Grand Canyon, nærmere bestemt byen Williams (som ligger i 6700 fods højde). Vi startede ud med to cacher med udsigt tæt ved vores hotel. Den ældste cache (fra august 2001) fandt vi, men ved den anden måtte vi nøjes med udsigten over Lake Mead. Inden vi forlod området, var vi forbi Hover Dam. Vi krydsede både floden via den gamle vej over dæmningen og gik der efter op på den nye bro, hvorfra vi nød den fantastiske udsigt. Undervejs på dagens tur fik vi fanget 8 gamle spøgelser, besøgt en gammel sølvmineby (Chloride), nydt udsigten efter en mindre bjergbestigning (her måtte vi bruge GPS sporloggen for at finde den rigtige vej ned igen), set byen Seligman (som var inspiration til byen i "Cars/Biler"). Seligman ligner et flash back til 50'erne og er delvist i graveyard stand. Fra Seligman fulgte vi 'the historic Route 66 til Ash Fork.
Da vi skulle betale for motellet i Williams, var Ulfs Visa-kort spærret. Det viste sig at være blevet misbrugt på/af et casino i Gibraltar via PayPal, så nu var vi 'one card down'.