Roadtrip USA 2011 - Søndag d. 29-05
Sacramento - Hayward
Vi startede køredagen fra Sacramento til San Francisco (og vores næste hotel-by Hayward) med at besøge "Historic City" og herefter fortsatte vi mod hippie-byen. Vi kom blandt andet forbi en fin State Park på turen, og nød en god udsigt fra en forstad til San Francisco. Herfra kunne vi se Golden Gate bridge fra næsten 18 km afstand i det fine, men lidt disede vejr. Vi lod tilstedeværelsen af gamle cacher afgøre, hvor vi gjorde holdt på turen og tilbragte så lidt tid med at cache hvert sted. Det bragte os også til en fin hundeluftepark ved San Francisco-bugten med udsigt til tre broer. Aftenturen i Hayward blev sluttet af med en ordentlig stak pandekager på IHOP.