Titan 11. maj 2003 - 18. april 2012
(Side 2)
Næste side
Forrige side
Næste side
Forrige side
Geocaching startede med, at Ulf købte en GPS (Etrex) til brug for manuel geotagging af billeder fra vores ferie på Kreta (april 2007). Da huset i Resen var færdigistandsat og sat til salg den 13. juli 2007, havde vi pludselig masser af fritid i overskud. En profil blev oprettet 14. juli 2007, og dagen efter fandt vi den nærmeste skat fra bopælen. Det var GCR183 "Ved Kilen andresen #2" i Resenborg Plantage ved Kilen. Vi tænkte, at vi lige så godt kunne have noget at gå efter, nu hvor Titan skulle luftes, så vi gik hele vejen, selv om der var nogle kilometer. Titan nød den ekstra lange luftetur og var dermed med til at sparke gang i vores geocaching-karriere, da det var på grund af hans luftetur, at vi fik afprøvet, hvad det var for noget.

Geocaching bragte ham også i TV-Østjylland, hvor han var i fin form på en geocaching-tur for rullende kamera. Titan bidrog også af og til med historier til Dværgschnauzer klubbladet og fik sågar fornøjelsen af at være på forsiden.
Et kig på vores hjemmeside afslører, at alt omkring vores geocachinghold er bygget op omkring Titan. Holdnavnet, grafikken på hjemmesiden, vores geocoin fra 2010, der har Titan på både forsiden og bagsiden. Det samme bliver tilfældet for en kommende 2012 mindecoin.

I 2011 fandt Titan en cache, som var meldt bortkommet (og erstattet) i 2007. Det blev redningen for TB'en Casper Duck. Se logningen her.

Det var ikke kun inden for landet grænser, Titan fik lov at gå på skattejagt. Mange af vores ferier blev tilrettelagt, så det var muligt at medbringe hund, og vi udvalgte områder, som ville være spændende at udforske for såvel to- som firbenede. Titan nåede således at besøge Sverige, Tyskland, Frankrig, Luxemburg, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Østrig og Ungarn på vores ture.

Ventilationen i bilen var Titan ikke gode venner med. Når vi kørte igennem en tunnel (fx Limfjordstunnelen eller Elbtunnelen) og aktiverede recirkulationen, resulterede det i en meget bekymret hund, som var sikker på, at der måtte være rotter i bunden af bilen. Han sad og stirrede undersøgende fra side til side, men fandt naturligvis aldrig årsagen til lyden.
Da vi begyndte at geocache, opdagede Titan hurtigt, at afstandsmeldinger fra co-driveren (400 meter, 200 meter, 100 meter) ofte var et varsel om sjove oplevelser. Derfor tillagde han sig den vane at snakke med, når Ulf begyndte på nedtællingen. Langsom kørsel ad grusveje gav samme respons fra ham. Efter en lang dag i felten lå Titan som regel i bunden af bilen og sov, men han vågnede altid, når vi var lige ved at være hjemme, og så skulle han som regel lige have et ord med, inden vi parkerede.


Totalt antal besøg på siden: