Titan 11. maj 2003 - 18. april 2012
(Side 1)
Næste side
Titan kom til verden i Hellerup i en lille hyggelig hjemmekennel. En del af et rum var omdannet til hvalpekullets hjem, og det var tydeligt, at de første vigtige uger var fyldt med kærlighed og omsorgsfuldhed fra deres menneske.

Da Titan var større end de andre hvalpe i kuldet, fik han navnet Gourmet. Ved Poul-Eriks første besøg i Hellerup var der ingen tvivl om, at netop denne hvalp var noget helt specielt, og at han skulle hedde Titan. Som voksen hund var Titan også større end en typisk dværgschnauzer, og hele livet forblev han noget for sig selv.

Lige fra Titans første køretur den 20. juli 2003 i den sorte Audi A3 har stampladsen været foran på gulvet i passagersiden.

Både som hvalp, ung og voksen hund var Titan livlig og glad, og det lykkedes ham næsten alle steder at charmere sig ind i hjerterne på folk. Han var også en meget let hund at have. Han lavede kun ganske få ulykker som hvalp, når han var alene hjemme, blev renlig i løbet af ingen tid, og han var altid glad og imødekommende overfor nye mennesker og oplevelser. Vagthund var han dog også, og når han hørte lyde udenfor matriklen, så han det som sin pligt at ligge og knurre lidt.

Poul-Eriks job indebar perioder med overarbejde, hvilket ikke altid harmonerede med at skulle hjem og lufte hund. Heldigvis er EG et godt sted at arbejde, og det krævede ikke mange besøg på kontoret, før Titan blev hele afdelingens "Finance hund".

Poul-Erik opdagede hurtigt, at den lille charmerende Titan tiltrak sig opmærksomhed. Hmmmm…… det måtte kunne udnyttes, og et par billeder med Titan havde sin effekt på en datingside.

Titan kunne naturligvis ikke være alene hjemme en hel dag og aften, så det var nødvendigt at tage ham med på vores første date. Ulf var lidt skeptisk, for han var ikke vant til hunde. Mon "den" var farlig, og ville den ødelægge lejligheden? Så hellere tage den med til Brunch på en café ved åen. Heldigvis muliggjorde det gode vejr, at vi kunne sidde udenfor. Tjeneren var sød og kom med en skål vand til Titan, så han følte sig ikke helt uvelkommen. Ulf faldt mere og mere for Titan og blev forvandlet til det helt store hundemenneske ganske hurtigt.

Desværre får Titan ikke mulighed for at være med, når vi efter næsten 8 år siger ja til hinanden den 5. maj 2012. Der bliver en stor tom plads på bryllupsbillederne.
Ulf kom ind i billedet og Titan var nu på skift i Struer og Århus. Ulf havde dog også af og til lange arbejdsdage, men at tage en hund med på en arbejdsplads, hvor der forskes i fødevarer, er ikke det mest smarte i denne verden. Derfor kom Titan stadigvæk med Poul-Erik på arbejde en gang imellem, når det var svært at få logistikken til at gå op med, hvem der var i Århus og Struer, og hvor det ville være mest praktisk, at Titan skulle være de følgende dage. Titan opfattede altid forandringerne som noget positivt. Nu sker der noget nyt og spændende. Han elskede begge sine hjem i Resen (Struer) og i Århus. At få lov at komme med Poul-Erik på arbejde, hvor der var mange mennesker, man kunne få opmærksomhed fra, var en stor bonus.

Når der blev leget, var Titan - som racen nu engang er - stædig og ville ikke give slip. Hvis han fik fat i en gren, så gav han ikke slip, selv om grenen svippede et pænt stykke op over jorden. En anden sjov leg gik ud på at kravle op af os, når vi trak bamse i en snor.

Titan var sin egen bestemte herre, og der skulle utroligt meget til at kue ham. Den stædighed, som kendetegner dværgschnauzere, havde Titan også. Når man førte en diskussion med ham, skulle han altid have det sidste ord (i form af et lille brum).

Når Titan var glad og veltilpas, gik han rundt og gryntede på sin helt egen måde.


Imens vi istandsatte huset i Resen, var den lille nysgerrige dværgschnauzer også altid med. I starten gik han lige i hælene af os, og engang hvor vi skulle tømme 1. sal, gik han med op og ned af trapperne hver evige eneste gang. På et tidspunkt havde en håndværker været i stuen og glemt at lukke døren, hvilket Titan udnyttede til at gå på nye eventyr. Der var blandt andet en stor rulle glasvæv. Hmmm mon den kan trille - jo og nøj hvor er stuen mange meter lang. Mon man også kan bide og ødelægge det - ja men føj hvor er det dog noget grimt kløværk.

Toiletruller var i en lang periode spændende at lege med når dagen alene blev for lang.

En livlig hund får også af og til et par skammer. En juleaften hvor Poul-Erik og hans mor skulle køre til Ry til Ulfs forældre, kunne Titan ikke vente med at komme ud og hilse på mor Karin. Døren i hans side var lukket, sædet vippet op, og døren i førersiden stod åben. Titan mente, at han kunne klemme sig ud, hvilket han sådan set også kunne, men et øre hang fast og hvor kan der dog sprøjte meget blod ud fra selv en lille flænge i øret, når hovedet rystes. Der var blod overalt flere gange de næste dage. En mystisk hjemmelavet forbinding blev sat rundt om hovedet, men den fik han nu hurtigt af.

Efter en leg med nogle venners hund fik han revet en vildtklo løs. Det resulterede i,  at han fik en sok og en krave på, så han ikke kunne slikke sine sår. Kraven ramte ind i alt muligt, inden han nåede frem til et egnet tissested, og så blev han så forvirret, at han ikke vidste, hvilke ben han skulle stå på (et var jo også allerede sat ud af funktion).

Pakker var det helt store hit for Titan, og hver gang der var fødselsdag, jul eller andre festligheder, var vi nødt til at pakke hundekiks ind i små pakker, så han tabte interessen for de 2-benedes pakker. Han fandt selv sine pakker under juletræet.

En dag, Ulf havde Titan med ved et bestyrelsesmøde i LBL, udbrød Stinne: Er den stum? - - det skulle senere vise sig da geocaching kom ind i billedet, at Titan bestemt ikke var stum!

Titan var med ude ved en af Ulfs kollegaer, da de overvejede, om de skulle have hund. Kort tid derefter havde en påtaget sig ansvaret for en sød lille dværgschnauzer-hvalp, der i dag er deres kære lille ekstra barn.


En vandhund var Titan ikke, og vi kan kun mindes en gang, hvor han "frivilligt" kastede sig ud i bølgen blå. Det var i sommeren 2006 hvor han var bange for at blive efterladt på stranden, da vi var ude at bade. På en tur sammen med Ulfborg Kirkeby en mørk aften hoppede Titan over en stamme, men hvad han ikke havde opdaget, var, at der var en lille sø på den anden side. Han
svømmede væk, men det lykkedes os at kalde ham tilbage. Ca. 1 meter fra land så han en træstamme ude i vandet og fik sig
kæmpet op på den. Det lykkedes os heldigvis at få ham kaldt til os, selvom det tog lang tid. Uha - godt vi ikke skulle ud i det kolde vand. Selv vandpytter kunne virke uoverskuelige. Det oplevede vi ofte på geocaching-ture, og så ventede Titan ellers pænt på, at vi kom og bar ham over. Det samme gjaldt, hvis krattet så for uvejsomt ud.




Totalt antal besøg på siden:
Næste side
English version
Deutsche Version
Flag Counter (tilføjet 10-02-2013)