Projekt 81
Hvordan og hvornår startede det? Tjaahh .... det kan vi faktisk ikke huske, men tror nærmere at det langsomt var en ide, der udviklede sig til et projekt.

Den 14. juni 2008 skrev vi bl.a. følgende i vores logning af "Kystvejen - Bøgernes Bog":
"Denne cache bar i øvrigt præg af tallet 32. Dels var det dagens cache nr. 32. Dels var det vores første cache med kombinationen 4/2 (sværhedsgrad og terræn) og dermed har vi nu fundet 32 kombinationer. Endeligt var det vores cache nr. 468, så nu er der 32 caches til det store jubilæum"

Elmbaek's cache "Challenge: Kunsten at stige i (sværheds)graderne" er gemt 7. juni 2008. Om der er en sammenhæng mellem frigivelsen af denne cache og vores logning, husker vi ikke.

Den næste milesten på vejen mod projekt 81 var vores cache nr. 2000 "Det startede med Nøragergaard". Vi var mest fokuserede på jubilæet, men både Team Jacobsen og vi fik da nævnt, at det var en ny kombination.

I løbet af de næste måneder var vi af og til på fællestur med Team Jacobsen, og ofte tog fællesturen udgangspunkt i en ny kombination. Sverigesturen tog lige så stille form, og der blev studeret caches, mysteries løst, kørt PQ'er og efterhånden kunne Harald en hel del cachebeskrivelser udenad. Ruten begyndte at tage form, og så var der til sidst bare at vente på sommerferie. Vi fulgte spændt med i, hvad der kom af nye caches i de udvalgte områder, og om nogle blev disablet eller arkiveret. Det er nu lidt en skuffelse at opdage at en diff. 5 mystery bliver arkiveret, før man har mulighed for at komme i nærheden af slutkoordinaterne...

Endelig sagde kalenderen juli 2009 og ferien stod for døren. Et hurtigt kig på cachematrixen viste, at Team Jacobsen havde fundet 66/81 og DK_Titan 56/81. Det var ikke de samme kombinationer, vi manglede, så alt i alt var det lidt mere end 25 forskellige, vi skulle på jagt efter. Det var ikke alle kombinationer, vi kunne komme forbi, så vi var godt klar over, at projekt ikke ville være fuldendt, når vi kom hjem. Derudover ville der altid være nogle, vi måtte opgive af den ene eller anden grund. Turen gik over Øresund og op langs den svenske vestkyst mod Göteborg, hvor vi havde en del stop på vejen. Næste rute var mod Örebro, og herefter igen nedad mod Göteborg og videre til Malmö.

Da vi igen kørte over Øresundsbroen, havde Team Jacobsen 76/81 og DK_Titan 73/81. Efter at have sagt på gensyn til Team Jacobsen i Bramming fortsatte vi ud til Vestkysten, hvor vi fandt nr. 74/81.

De næste par uger gik med henholdsvis afslapning og at få indsamlet lidt flere kombinationer, inden vi tog til Tyskland i weekenden den 15/16 august 2009. Ved tysklandsturens start havde Team Jacobsen 77/81 og DK_Titan 75/81. Vel hjemme igen søndag aften havde Team Jacobsen 81/81 og DK_Titan 80/81......... Mandag på arbejde var en lang dag, og der blev også afspadseret lidt, for nu skulle den sidste kombination altså i hus, og det kom den.

Det var en rigtig lang ventetid, der var i udsigt, for vi havde først mulighed for at tage til Sjælland fredag den 21. august 2009 efter arbejde. På vej mod målet tjkkede Ulf om cachen mon var fundet endnu. Nope det var den ikke. Kl. 20.15 blev spændingen udløst, og vi turde næsten ikke at kigge i cachen. Neeeeeejj - der var skrevet i logbogen samme dag, men uden angivelse af tidspunkt. Slået på målstregen af to hold tyskere. Men hov hvad var det der stod øverst i logbogen, hvad var det egentlig at cacheejer havde skrevet. Jamen det var ikke en besked fra cacheejer, men derimod en hilsen fra politiet:
"d.170809

Københavns Vestegns politi fandt denne boks ved brug af T3 hund "Sako" og uden brug af moderne hjælpemidler. Tak for god træning. Kim"

Det hjalp nu lidt på humøret, at politet havde været der først - om de så var logberettigede eller ej. På cachesite blev afslutningen fejret med champagne, og bagefter fandt vi et pizzaria, der lod sig overtale til at servere for to hold jyder med en lang køretur foran sig.

Projekt 81 har været en helt fantastisk rejse, hvor vi har jagtet Den Hellige Gral, svømmet til øer, kravlet i afvandingsrør fyldt med igler, klartret i træer, vejbroer, nedlagte transformatorstationer, skilte, krydset underjordiske floder, udforsket grotter, oplevet opfindsomme gemmemåder og, og ........ kørt 10.000 km den sidste 1½ måned.

Minder fra projekt 81 rejsen

At have et koordinat at gå, krybe eller klatre efter er ikke ensbetydende med at finde en cache der. Vi har været udsat for at skulle ned i en tunnel med en anelse vand blot for at få en ny opgave. Opgaven blev løst, koordinater indtastet på GPS'en, men hov ..... ligger den ikke midt i vandet? Løsning tjekket - med samme resultat. Nå afsted og se hvad vi mødte. Hmmmm..... en lille ø og ca. 130 meter til cachen. Der var ikke andet at gøre end at smide kludene og hoppe i søen, for nu skulle vi på skattejagt på en øde ø. Vi skulle ikke grave dydt for at finde en sørøverskat, for skatten hang ca. 5 meter oppe i et træ uden grene forneden. Hvordan kom man derop kun iført badebukser? Nå tilbage til fastlandet igen efter t-shirt, sko og slynger........for hvad gør man ikke for en ny kombination og en cache?

En anden gang fandt vi en seddel, hvorpå der stod, at vi var i det rigtige træ ..... blot ikke højt nok oppe. Okay længere op, en ny seddel..... suk..... "En fugl har taget mig med til sin rede i nabotræet, du bør kunne se mig heroppe fra".

Terrænvurderingen giver ofte en ide om, hvad det kræver at nå frem til cachen, men selvfølgelig er det forskelligt, hvordan de forskellige cacheejere vurderer. Da vi nåede toppen af bjerget, hvor en terræn 5 var placeret, fandt vi ud af, at det var et yndet picnic udflugtsmål for de lokale. Til gengæld fik vi adrenalin kick for alle pengene ved et par terræn 3 caches. De var begge placeret så tæt på en dyb afgrund, at et enkelt fejltrin på det til tider glatte underlag kunne få fatale følger. Den ene af cacherne fandt vi faktisk kun ved et tilfælde, fordi at en fra teamet valgte en forkert vej ned, efter at have opgivet at finde cachen, og kom alt for tæt på afgrunden........

River Styx var en flod i den græske mythologi, der dannede grænse mellem jorden og underverdenen. Denne flod med sit mini vandfald skulle også krydses, for at finde en af de eftertragtede kombinationer i underverdenen. Efter en spadseretur i den underjordiske hule, hvor floden løb, blev vi mødt af et helt fantastisk syn - en skummur!

Nogle oplevelser kan være både skræmmende, betagende og fantastisk smukke på samme tid. Vi havde udvalgt et nedlagt skihop som mål i vores søgen efter kombinationer. Vi undersøgte forholdene i dagslys, men valgte at vende tilbage efter mørkets frembrud for ikke at vække for meget opsigt. Det var en helt fantastisk smuk sommeraften, hvor man på samme tid kunne nyde solnedgangen ude i horisonten oppe fra skihoppet og frygte turen ned i mørket........

Andre oplevelser skal bare overståes. Det er ofte spændende at kravle i rør, men ikke når der er vand og igler i røret på samme tid - yrrrkkk. Første gang vi var på cachestedet, måtte vi opgive, for det havde regnet kraftigt hele dagen. Røret med igler var så fyldt med vand, at det ikke var muligt at have hele hovedet over vandet - og risikoen for at få en igle i munden var alligevel en oplevelse, der var lidt for ekstrem. Dagen efter forsøgte vi igen, og denne gang var vandstanden faldet så meget, at det var muligt at logge cachen uden at få igler i hovedet.

Ikke alle oplevelser vedrørende projekt 81 var ensbetydende med drama. Der har også været rigtigt mange flotte naturoplevelser, såsom en lille spadseretur på ca. 45 km. ad de engelske "public footpaths". Det vil altså være fantastisk, hvis vi kan få indført gangstier på kryds og tværs af Danmark, hvor de lokale landmænd må finde sig i, at der går en sti lige midt igennem en mark.

At finde en cache i toppen af en plakatsøjle i en større by kan være svært uden at vække for meget opsigt. Vi fik den ide, at man nok vakte mindst muligt opsigt ved at være mest muligt iøjnefaldende. Heldigvis havde Audi sponsoreret et par gule refleksveste, så det gjorde det muligt at gøre den plan til virkelighed.

Lidt sjov skulle der også være plads til, som f.eks nanokast på et togsignal !!!

En af de mest mindeværdige caches var en rundtur i klippehuler. Signalet på stedet var ikke godt, så opgaven gik ud på at følge pile og indsamle oplysninger undervejs for at kunne åbne cachen.

Selvfølgelig var der også caches, vi var nødt til at opgive, eller ikke følte at det var sikkert at forsøge sig med. Et kæmpe reklameskilt forsøgte vi os med to aftener, men begge gange blev vi afbrudt af kraftigt regnvejr. Vi stod også og kiggede op i et kæmpe nåletræ, hvor cachen angiveligt skulle være 25 meter oppe !!! Det var spændende at kravle rundt og klatre i klipperne, men visse steder opgav vi af hensyn til sikkerheden. Selv med udstyr skal man nu også passe på, at de skarpe klippekanter ikke flosser rebet.
Totalt antal besøg på siden:

(Klik på billederne for at se dem i større udgave)