Lost i Leipzig
Det sidste halve års tid har Aksel tilbragt meget af den mørke tid foran pc'en og studeret anderledes oplevelser. En dag kom der en mail - skal vi tage et smut til Leipzig og finde en LPC (Lost Place Cache)?

Det var starten, og herefter blev der så småt planlagt en drengetur til Leipzig sidst i vinterferien. De fire frivillige blev Aksel (½ Ojsel), Henrik (HePe), Claus (Rolle63) og Poul-Erik (½ DK_Titan).

Dag  1, torsdag den 18. Februar 2010

Et sted syd for Århus lyder spørgsmålet: "Hvad er værst - ikke at kunne finde sit pas eller at det udløb i februar 2004?" Tjaaah … det vil tiden måske vise !?

I en bil med 4 geotosser er ord som GSAK, GPS, Cache og lignende ikke udsædvanlige. Men hver gang det blev lidt mere konkret, var Poul-Erik's standard svar: "Teknik? Spørg Ulf, det er hans område".



På et tidspunkt var det også nødvendigt at sms'e hjem til Ulf for at høre, om vi havde fundet cachen "Ort der Ruhe II". Cachen var ikke i GPS'en, hvilket kunne tyde på at den allerede var fundet, men nej Ulf kunne bekræfte, at den havde vi ikke fundet.

Det viste sig, at vi alle havde lavet lavet en Caches Along a Route PQ, men at de caches, vi havde med, var forskellige. Tilsammen supplerede de dog hinanden meget godt. Med 3 Oreganoer i bilen blev den trådløse overførsel flittigt benyttet. Det fik også Henrik til at fiske sin netbook frem og rode med GSAK. Skiftet fra en Total dansk database til en Leipzig database tog dog usædvanligt lang tid. Nå ja på batterier kører den på pensionist fart i forhold til rigtig power. Aksel fik straks julelys i øjnene ved udsigten til at fiske noget teknik grej frem - for man skal jo ikke gå ned på mangel af udstyr - vel! Diverse transformere og stik-konvertere blev fisket frem og tilsluttet imellem bilens cigarettænder og netbooken. Det gav mere lys i skærmen, men nej om det hjalp til med at få skiftet GSAK database. Jamen jamen …… nåeh det er ikke nok at holde musen henover, der skal også et bekræftende tryk til - ups!

Vi nåede sikkert over grænsen, fik handlet det mest nødvendig - såsom Cola, Øl og Jägermeister.  Det er godt, at øl-dåser ikke så ofte bruges som cachebeholdere, for Aksel kunne ikke få øje på en øl-dåse på størrelse med en reklamesøjle. Uhh….. det tyder ikke godt det her.

Det næste stop i Tyskland var "Ort der Ruhe II". Aksel kunne huske at han havde fundet den sammen med andre danske geotosser for lang tid siden, og Poul-Erik kunne nu genkende stedet og huske at det var en DNF tilbage i august 2008. På trods af at Aksel tidligere havde fundet den, var han nu ikke meget bevendt. Vi fik dog fundet og logget cachen og skulle af sted igen, væk fra den glatte p-plads. Men ikke alt går som det skal, bilen ville ikke væk. Vi var på nippet til at smutte ud og skubbe, men Aksel havde en meget bedre plan. Jeg løsner da bare håndbremsen, så skal det nok gå alt sammen. Jow jow - det hjalp, vi kom af sted så hurtigt, at Aksel efterfølgende led af Jet-lag.

Næste stop, næste sjove episode. Denne gang var det Claus der stod for underholdningen ved gentagne gange at jokke i den hunde høm høm der var lige bag ved bilen. Uhmmmm…… og så lige midt i kagepausen. Det og en af dagens tidligere episoder fik frembragt følgende: "Raus Claus", og det var ikke sidste gang at Claus blev truet med udsmidning.

Navigering er svært - især med mange gps'er og flere til at betjene dem. Men udover det skal man også forholde sig til forhold som venstre, rigtig venstre eller den anden venstre. Dette kunne forvirre selv den mest garvede chauffør, og da valget var mellem Berlin og Leipzig, blev autoværnet i midten overvejet som endnu en mulighed.

Efter at vi havde indlogeret os på hotellet i en snorke- og ikke snorke-afdeling, og pakket gadgets og tekniske vidundere ud, var det tid til en aftentur.

Får vi brug mon brug for Mario Kart (Bil-gps),7 Garmin GPS'er, en natkikkert , x-antal lommelygter, 3 UV lommelygter, klatreslynger, skruetrækkere, og og …… Nej det gør vi ikke, men der er en natcache så for en sikkerhedsskyld tog vi lyskilder med til at oplyse det halve af Leipzig.

Undervejs på turen opdagede vi flere gange en underlig kemikalie lugt - mon der er et rensningsanlæg i nærheden? Efter at vi havde fundet natcachen og var på vej mod den næste cache, fik Henrik svipset en gren i øjet på Poul-Erik. Om det var dampene eller lysten til at finde caches med mindre konkurrence vides ikke, men resultatet var at Poul-Erik var så godt som ubrugelig den næste halve time. Det fik fremkaldt mange minder om grene i øjene og hospitalsophold hos holdets øvrige deltagere - uhhh…… nej det har vi ikke tid til. Dagen efter var øjet heldigvis funktionsdygtigt igen.

Det var en flot tur rundt i Leipzig og fascinerende at se alle de lost place huse midt imellem de gamle flot renoverede bygninger. Det, vi bed mest mærke i på vores vej igennem Zentralstadion Leipzig, udover at det mindede om et levn fra mellemkrigsårene og Østtyskland, var, at ca. hver anden statue manglede de ædlere dele (en enkelt havde dog en stor bold i hånden som erstatning).
Det blev i alt en gåtur på ca. 8-10 km. en frost- og stjerneklart aften. Og på sådan en flot aftentur var det  dejligt at sende en venlig tanke hjem til Danmark og snevejr og snestorm.



Dag  2, fredag den 19. Februar 2010

Vi startede dagen med denne morgenkommentar fra Claus: "Henrik snorker ikke så slemt, som du siger Aksel, men han slog en ski* og kunne ikke selv holde stanken og larmen ud, så han tog ørepropper i."

I dag skulle vi på skovtur - masser af mikroer i en sneklædt skov …. Jep den er go' nok. Vi stoppede, da det begyndte at regne sidst på eftermiddagen, og på det tidspunkt havde vi 29 fund og 5 DNF'er. Det var vi egentlig ganske godt tilfredse med - omstændighederne taget i betragtning.

Ud over en rigtig dejlig tur i den snedækkede skov fik vi også en oplevelse for livet, og Henrik fik vækket den indre brandmand. På vej tilbage fra en bro-cache fik vi øje på et skur eller kolonihavehus, om man vil, hvor vi kunne se, at der kom ligevel meget røg ud af skorstenen. Da vi kom nærmere, kunne vi også se de begyndende flammer, der slikkede om taget og skorstenen. Claus gik efter hjælp og vi 3 andre kastede os ud i det frivillige tyske brandslukningsarbejde. Da vi kom ind til huset, kunne vi se at der var en hønsegård lige klods op af skuret, og vi måtte hellere tjekke, om der var nogen indenfor. Henrik ville åbne døren i bedste cowboy-stil, men det slog fejl. At det var en skydedør var nok forklaringen frem for manglende kraft bag hans spark. Døren kom op, og vi kunne se, at der var godt gang i komfuret (flammer). Vi fandt en regnvandstønde og diverse potter og pander og fik hurtigt bugt med flammerne.

Kort efter kom ejeren tilbage efter en hundeluftetur. Om han var glad eller ked af, at vi havde slukket branden, kunne vi ikke helt gennemskue, til trods for at han takkede os for indsatsen.

Vi forlod arnestedet og ledte efter Claus. Det var lykkedes ham at få en ene-boer til at ringe efter brandvæsenet. Han havde nu også haft noget af en oplevelse, for det viste sig at der var flyttet vandrotter på størrelse med katte ind til ene-boeren. Af det Claus forstod og kunne huske, var en kommentar om, at det var godt kød.

Brandvæsenet havde ualmindelig svært ved at finde ind til den nu slukkede brand, og ejeren virkede ikke til at ville give sig til kende. Så kom Henrik's indre brandmand igen frem, og han styrtede tilbage og fik forklaret brandvæsenet sammenhængen.
Havde ejeren af flammeskuret mon noget at skjule ??

Henrik (Papa Bär) var på et tidspunkt ved at gå kold, men så kom der sukker frem…. Jo jo det virkede ligeså godt som honning til morgenmaden, og herefter kunne Henrik finde selv de mest umulige caches. Da vi skulle finde cachen Kleiner Bär, havde Papa Bär fundet og loggen den, før end vi andre havde fundet indgangen til den hulelignende cacheplacering. Herefter var vi faktisk lidt bekymrede for at fader følelserne havde overmandet den store bjørn, og vinterhiet var for tillokkende.

Senere på dagen fik vi mulighed for at prøve kræfter med en cache gemt oppe i et træ, der var dækket af et islag. Poul-Erik blev smidt op i det glatte træ af de større geocachere. Det var en fin taktik, og selvom træet var isbelagt, lykkedes det at få signeret logbogen uden brækkede lemmer.




(Klik på billederne for at se dem i større udgave)
Poul-Erik ville også finde cachen "Laubwald" (løvskov). Den var der mystisk nok ingen af de andre, der havde fået med i GPS'en, men hey det har vi jo set før. Claus taster koordinater ind, og Poul-Erik gør klar til at overføre trådløst til de øvrige Oregon 550 medlemmer. Men hov - hvad er nu det - hvor er cachen nu blevet af. Det viste sig, at forklaringen var såre simpel. Poul-Erik var den eneste med et detaljeret tysk topo-kort, og nålen havde ramt ved siden af cachen. Ups …. da vi var kommet hjem, og cacherne skulle logges, viste det sig at samme fejl havde indsneget sig en gang mere.!

Inden vi forlader parkeringspladsen skal Claus lige have bundet sine støvler (lige bagved bilen), med det resultat at Henrik starter bilen og gasser op. Host host …. Troede ellers at du havde skåret dit rygeforbrug ned Claus. Det der svarer vist til flere års rationer.
Efter en veloverstået skovtur, var det på tide at finde ind mod et center, der ville servere et hurtigt varmt måltid mad. Aksel er ikke udpræget begejstret for at køre i større udenlandske byer, så nøgler, rat og pedaler blev overladt til Henrik. Uvante pedaler og Henriks bestøvlede fødder var en noget ustabil kombination, og vi var kun lige kommet ud fra p-pladsen, før bilen uventet bremsede. Resultatet var at der fløj en gulerodsstump ud af Poul-Eriks mund, og hvor den blev af, er endnu uvist. Måske har den gemt sig midt i Claus' hårpragt - godt kamufleret.

Vi fandt et sted med fælles spisested for alle mulige fast food restauranter, og især "Farmers" havde en tiltrækningskraft på Henrik ud over det sædvanlige. Om det var maden eller den søde pige …?? Henrik forstod ikke helt, hvad vi mente med, at han jo også havde frisuren til at tage på farmer dating. Dette forstod han dog senere, da vi fandt en butik der solgte farmer dyr og de tilhørende 2 benede. Henrik stod og kiggede forundret på en lille plastik-udgave af sig selv …. Hmmmm…. Nå sådan, man skal godt nok finde sig i meget!!!


Dag  3, lørdag den 20. Februar 2010

Morgen:  vækkeur ringer - udsæt 5 minutter. Aksel går ud på badeværelset. Vækkeuret ringer igen ….. arrgh så kom Poul-Erik også op.

I dag er dagen, som Aksel har set frem til i et ½ år. Videoen og musikken til Trau Dich 8 - Alte Mühle kender vi efterhånden udenad. En melankolsk munkerock udgave af Simon og Garfunkels - Sound of Silence samt Stings - Fields of Gold har sat os i den rette stemning.

Trau Dich 8 er naturligvis første stop. Vi ankommer til et stort forladt område, der bringer tankerne hen til DDR tiden. Det var fabelagtigt at gå rundt imellem de mange gamle og forladte bygninger og forestille sig, hvordan det var for 20-25 år siden.

Vi fandt hurtigt et hul, vi kunne smutte igennem/over (alt efter størrelsen på geocacheren). Så kom det spændende med at udføre opgaverne og finde stederne på billederne. Det var en helt fantastisk oplevelse der beskrives bedre med billeder end ord.

Vi fik også oplevet en kæmpe herskabsvilla på nært hold. Det var spændende at udforske denne engang prægtige vila, især da vi nærmede os cachestedet, der var foroven. Det, der gav lidt ekstra spænding, var, at der havde været brand i villaen på de øverste etager, så det var med at se, hvor man satte foden på de delvist svedne brædder….. Hvad er bedst at sende den mindste af sted først, eller den største ??

Når man er i et lost place område på størrelse med en bydel, er følelsen af at være alene så absolut tilstede, og det kan have sine fordele når nature calls.

Noget af det, der undrede os, var, at de traditionelle LPC'er havde en opgave, der skulle løses. Koordinaterne pegede på indgangen til en bygning, og så var der ellers en beskrivelse og billeder, der skulle studeres. Det var en sjov måde at cache på - lidt som en Letterbox-Hybrid uden stempler.

Efter at have gået rundt en times tid i et lost place område og stadigvæk ikke fattet opgaven var vi nu cache-sultne. Selvom det var fascinerende at gå rundt og snuse i området, er det nu også rart at få mulighed for at skrive i en logbog af og til. Der var en forholdsvis let klatrecache et par hundrede meter fra bilen, så frem med klatreslyngerne, og så var der lagt op til lidt klatre sjov midt i byen.

På et tidspunkt efter en kaffepause havde Poul-Erik behov for at gå lidt afsides, og det kom han. De andre så forundrede til fra bilen, da PE's arme og ben i bedste tegneseriestil pludselig var oppe i luften, og et spiltsekund efter var helt væk - langt nede af skrænten.
Efter en dag i skoven i går i sne og en del timer i lost place områder, hvor der sørme også var sne imellem bygningerne, fik Aksels støvler og lig-lignende fødder nok. Herefter foregik resten af dagen i søndags fodtøjet. Det gik nu også fint, og pludselig befandt vi os midt i at prøve at finde 6 forskellige cachetyper på en dag. Når dette ikke er velgennemtænkt eller planlagt hjemmefra, er det nu lidt af en udfordring. Vi fik rodet os igennem GSAK-databasen og studeret cachebeskrivelser på PDA'erne og notebooken. 

Traditionelle og Multier havde vi fundet tidligere på dagen, og sidst på dagen satte vi kursen mod en web-cam cache ved et messecenter. Ulf (½ DK_Titan) blev kontaktet og han lovede at styre web-cam'et. Det var lidt af en udfordring, for det kunne drejes 180 grader, og der var andre end Ulf, der ville/kunne styre det. Han kunne se en Tram (sporvogn) og en masse flagstænger. Til stor morskab for de øvrige ekspeditionsdeltagere kunne Poul-Erik ikke få øje på nogen flagstænger - øhh nå mener I de der 100 flagstænger til højre?



Fra web-cam cachen gik vi over til det nærtliggende supermarked efter forsyninger. Dette blev en oplevelse for en intetanende handlende, da han overværede at Henrik loggede en "legetøjs skrivetavle". Efter vi var gået, turde han godt at gå hen for at se, hvad det nu var for noget, der skete der. Aksel sneg sig tilbage og overværede at han forundret stod med næsen helt ned i legetøjet og studerede det skrevne.

Der var 2 virtuelle caches langs motorvejen med navnet joy-ride, så det måtte jo være en opgave der kunne løses fra bilen i forbifarten - troede vi. Vi fandt også en oplysning til den sværeste af de 2, som fint passede, men kunne ikke rigtig se svaret til den lette. Det virkede nu underligt, så vi sms'ede hjem til Ulf og fik ham til at undersøge gamle logninger og Google Earth. Han var desværre ikke af den overbevisning, at vi havde fundet de korrekte oplysninger, hvilket senere viste sig at være rigtigt.

Nå ja - vi orkede ikke at køre tilbage og prøve at finde de korrekte oplysninger, så vi måtte nøjes med 5 forskellige, hvis vi kunne løse en mystery. Claus opdagede på sin PDA, at der var en med navnet Golden Ei. Hov stop - jamen vi har jo stået og beundret et Gyldent æg tidligere på dagen. Afsted det gik mod dette område igen, men det var nu sin sag at få veje og GPS til at samarbejde. På et tidspunkt var vi vist lost i Leipzig. Vi fik stor glæde af u-vendigs symbolerne på lyskurverne (så'en nogen har vi ikke set før).

Vi fandt ikke 6 forskellige cachetyper, men det gjorde nu ikke så meget. Henrik fik slået sin tidligere rekord med 4 forskellige cachetyper på en dag, og vi fik alle en fornøjelig dag med mange forskellige slags oplevelser.

Dag  4, søndag den 21. Februar 2010

Sidste dag og en lang køretur hjem til det iskolde snedækkede Danmark ventede forude. Vi sørgede for at tage nogle stop på vejen hjem, så den værste ryge-, tisse- og cachetrang kunne stilles.

På hjemturen startede Henrik med at samle alle de forskellige route PQ'er fra vores GPS'er i én GSAK database for derefter at overføre dem til de samme GPS'er, så vi slap for at overføre fra GPS til GPS, når vi kom til en cache, som vi ikke alle havde fået med hjemmefra. Poul-Erik konstaterede nu glædestrålende, at der vist havde været en dansker på geotur her langs motorvejen før, for der var i hvert fald lagt flere motorvejs-cacher, der hed Leipzig-DK. Dem havde de tre andre dog ikke, men Henrik fandt snart ud af, at han ved overførsel af den fælles GSAK database til Poul-Erik havde fået navngivet SAMTLIGE cacher "Leipzig-DK". Ups.

Claus var god for underholdningen, når der var masser af sne, og det hvad enten det var en skrænt eller en grøft, så skulle han absolut lege sneplov eller kamikaze pilot.

Udover nye knappenåle i cachekortet og gode oplevelser, så fik de fleste af os også et nyt tilnavn på turen:
Henrik alias "Papa Bär" (stort brummende dyr, der roder i skovbunden)
Claus alias "Guldlok" (deler værelse med Papa Bär og så er der jo hårfarven)
Poul-Erik alias "Bambi" (for de akrobatiske evner på glat is)
Aksel fik ikke en nyt navn, selvom "Smokie" kunne være passende. (nå nej ham og Claus er jo holdt op)

Totalt antal besøg på siden: